Installation af jordvarmeanlæg i Viborg, Herning, Silkeborg og omegn

Installatør på vej for at installere jordvarmeanlæg

Erfaren jordvarme-installatør i Jylland

Vi tilbyder installation af jordvarmeanlæg med fuldt fokus på energieffektivitet og økonomiske fordele på lang sigt.

Med et jordvarmeanlæg udnytter man den naturlige energi, solen lagrer i jorden omkring boligen, og omdanne den til varme i hjemmet. Vi tilbyder installation af jordvarme i Viborg, Herning, Silkeborg, men kører også gerne ud i resten af landet.

Kontakt os endelig på info@fevas.dk eller (+45) 87 26 25 00 for at høre mere eller få et uforpligtende tilbud.

Hvordan fungerer et jordvarmeanlæg?

Jordvarmeanlæg udnytter naturens ressourcer til opvarmning af dit hjem. Et jordvarmeanlæg består af en jordvarmepumpe og jordvarmeslanger, som graves ned på grunden. Jordvarmeslangerne opsamler den solenergi, der er oplagret i jorden, og leder denne energi til jordvarmepumpen.

Herfra bliver energien omdannet og distribueret til at opvarme huset gennem gulvvarmerør eller radiatorer og sørger for varmt vand i varmtvandsbeholderen.

Et jordvarmeanlæg er effektivt hele året, da jorden indeholder varme hele året, også i vintermånederne.

Er jordvarme den rigtige løsning for dig?

Hvis du bor i Viborg, Herning, Silkeborg eller omegn og har en passende grund, hvor jordvarmeslanger kan installeres, kan jordvarme være den ideelle løsning for din bolig.

Vores team er specialister i rådgivning, installation og vedligehold af jordvarmeanlæg. Vi tilbyder en grundig gennemgang af din ejendom for at sikre, at jordvarme er den mest effektive og økonomisk fordelagtige løsning for dig.

Hvorfor vælge et jordvarmeanlæg?

Økonomisk besparelse

Efter den indledende investering i et jordvarmeanlæg vil du kunne opleve betydelige besparelser på din energiregning, da solens energi er gratis, når først anlægget er installeret. Det er altså en god investering på sigt.

Miljøvenlig opvarmning

Jordvarme er en grøn energiløsning, der reducerer dit hjems CO2-aftryk markant, da systemet udnytter vedvarende energi fra solen.

Lang levetid og lav vedligeholdelse

Jordvarmeanlæg er kendt for deres lange levetid og kræver minimal vedligeholdelse sammenlignet med traditionelle opvarmningssystemer. Derudover er det fuldautomatisk og lydsvagt.

Husets værdi kan stige

Grundet den lange levetid på et jordvarmeanlæg og den miljøvenlige opvarmning kan man opleve en stigning i husets værdi.

Installation af Thermia jordvarmepumper

Frederiks VVS tilbyder installation af Thermia jordvarmepumper, som leverer den nyeste og mest moderne teknologi indenfor jordvarmepumper. Thermia udvikler og producerer varmepumper af høj kvalitet, som er tilpasset det nordiske klima. Dette system giver et komplet varme- og køleanlæg til dit hjem.

Energistøtte til jordvarme i områder uden for fjernevarmeområder

Når du udskifter dit nuværende opvarmningssystem såsom oliekedel, gasfyr, biokedel eller elvarme med en jordvarmepumpe, kan du kvalificere dig til et energitilskud. Dette gælder særligt, hvis din ejendom ikke er placeret i et fjernvarmeområde. 

Varmepumpen skal opfylde kravene til energieffektivitet på minimum A++ eller højere. Derudover er det et krav, at installationen skal varetages af en professionel med VE-certificering.

Gennem Energistyrelsen kan du opnå en finansiel støtte, der potentielt kan dække op til 30 procent af de samlede omkostninger ved installationen af jordvarmeanlægget.

Jordvarmeanlæg i Herning, Viborg, Silkeborg eller omegn

Kontakt os i dag på info@fevas.dk eller 87 26 25 00 for en uforpligtende samtale og lad os hjælpe dig med at gøre din bolig mere energieffektiv. Få alle fordelene og lad os tage os af det praktiske.

Vores erfaring og ekspertise sikrer, at du får den mest optimale jordvarmeløsning tilpasset dine behov og din boligs specifikationer.